Så er det endelig blevet tid til at Grundejerforeningen Birkeparken kommer med ind i det indeværende århundrede og få indført online betaling for vores kontingent. Det blev besluttet på generalforsamlingen d. 26/3-2025
Valget af det system der skal føre os derind er faldet på foreningsplatformen UNIOO som bliver udbudt gennem vores pengeinstitut Spar Danmark.
I kan finde tilmeldingssiden her: https://birkeparken.unioo.info/
I skal selv registrere jer på siden.
Find ud af hvem i husstanden som skal stå for registrering og betaling, og gå ind på linket ovenfor.
Klik på “Indmeldelse”

Derefter skal I klikke på vores grundejerforeningskontingent. Kontingentet er uændret fra de seneste mange år, og en forhøjelse vil ikke kunne ske uden at I er blevet adviseret om det.
Den pris I har godkendt her vil også gælde for den næste betaling. En varslet kontingentforhøjelse vil først slå igennem EFTER den følgende betaling, hvor I så skal godkende den nye pris. Hvis vi får behov for at øge kontingentet ekstraordinært, vil dette kræve en ny tilmeldingsprocedure af jer.

Udfyld navn, efternavn og fødselsdato

Udfyld Email, og dit telefonnummer så systemet kan sende dig beskeder

Udfyld din adresse, så vi ved hvem betalingen dækker.

Så vælger du et password som du kan huske igen 🙂

Du er nu blevet oprettet som bruger.
Nu skal du skrive et medlemsnummer og det skal være forbogstavet på din vej og husnummer ex. Ligustervej 33 =L33

Nu mangler du bare at acceptere indmeldelsen

Udfyld dine betalingsoplysninger, så vil kontingentet blive betalt med det samme. Hvis du lader systemet gemme dine betalingsoplysninger vil kontingentet fremover blive trukket automatisk. Hvis du IKKE ønsker at gemme dine betalingsoplysninger i systemet, så vil du modtage en rykker til næste år, og skal selv ind og aktivere betalingen manuelt.

Du er nu tilmeldt online betaling til Grundejerforeningen Birkeparken.
Hvis du af en eller anden grund ikke ønsker, eller har mulighed for at benytte online betaling, kan du skrive til Grundejerforeningen via vores kontaktformular, så vil du modtage et girokort i postkassen.
Det med småt:
Prisen for at betale online med UNIOO er 9,70 kr. om året for medlemmer (2499,70 kr)
Kortbetaling – brug dit Dankort i stadet for Visa eller Mastercard
For Visa, Visa/dankort og Mastercard kommer der et gebyr for kortbetaling på 1,25% af beløbet, samt 52 øre for 3D secure. Så i alt bliver det lige over 40 kr. Hvis du derimod bruger dit Dankort (nogle ny kort har 2 kortnumre angivet på kortet) så koster det kun 8 kr i betalingsgebyr.
Hvis du har sprøgsmål til online betaling så skriv på vores kontaktformular.
Velkommen til de nye tider i Birkeparken.
/Bestyrelsen
Du kan printe denne vejledning ud