Referat fra generalforsamling 2025
Til Stede:
Ligustervej 33, Ligustervej 35, Ligustervej 31, Agervangen 29, Engparken 62, Ligustervej 5, Ligustervej 9, Spireavej 12, Agervangen 32, Agervangen 35, Agervangen 31, Ligustervej 25
Dagsorden for ordinær generalforsamling i Grundejerforeningen Birkeparken
Dagsordenen er i henhold til foreningens vedtægter § 9 følgende:
- Valg af dirigent
- Formandens beretning for den forløbne tid
- Indkomne forslag
- Fremlæggelse af det reviderede regnskab til godkendelse samt budget for det kommende år
- Valg af 4 bestyrelsesmedlemmer for 2 år
- Valg af 2 suppleanter for 1 år
- Valg af revisor
- Eventuelt
A: Valg af dirigent:
Anja L35 blev valgt som dirigent.
B: Formandens beretning:
2024 har været et godt år i Birkeparken.
Vi har fået lavet en god del på de grønne områder, og arrene fra fjernvarmen er ved at være væk.
Vi har ikke lavet større anlægsarbejder i 2024, men forsøgt at imødekomme nogle af de ønsker der har været i forhold til bevoksning.
Grøften op mod skolen er blevet gravet fri, vi har fældet nogle uønskede træer, og ryddet nogle stier for græs og bevoksning. På stien mellem Spireavej og Ligustervej samt på hjørnet ud mod Eilers Minde ud til Baunevej har vi bedt gartneren om at lave en større oprydning, og resultatet er blevet at man nu igen kan holde ud at bruge stierne.
Jeg har bemærket, at der rundt omkring er klippet kanter af grundejerne selv. Det gør mig ret glad, da der er en bekostelig post hvis vi skal have gartneren til at gøre det.
Vi prøver i år at se om vores Bi-mad projekt kan overleve, men ellers er vi klar til at give det kunstigt åndedræt med en ekstra frøblanding. Men vi kommer nok ikke til at lave det store forarbejde, og i år bliver en prøveballon for at se om vild med vilje kan holde til at være vildt. Ellers må vi se på om vi skal sløjfe bedene, eller gøre noget mere ved det til næste år.
Der er efterhånden mange som har fået gravet ud til ladestandere til elbiler. Det er en fornøjelse at opleve hvor få kontroverser der har været og det er som bestyrelse en fornøjelse at se at I finder ud af det i mindelighed. Der er dog et spørgsmål om hvorvidt de nye kabler der er blevet gravet ned er blevet registreret hos kommunen, så de ikke bliver gravet over næste gang der kommer en med en minigraver.
Det skal vi nok lige få undersøgt, Noa tager kontakt til kommunen for at finde ud af hvordan vi fremover skal registrere nedgravningerne.
Vores legepladser bliver løbende vedligeholdt og efterset. Det er ikke noget som vi her i grundejerforeningen giver megen opmærksomhed, for selv om den ene af legepladserne rent kontraktmæssig er vores ejendom, så har den anden grundejerforening (Mosegaarden) overtaget forpligtelsen med at vedligeholde og reparere og udskifte og lægge arbejde i fælles arbejdsdage. Derfor har det været bestyrelsens holdning, at hvis “de andre” beder om penge, så skal de også have dem, og det vil de nu. Det er lige sket, så derfor har vi ikke fået de nyeste tal med i budgettet, men der er tale om en hævelse af det årlige budget fra 7.500 til 15.000. Det kan virke voldsomt, så derfor har jeg lagt de seneste rapporter fra legepladseftersyn på hjemmesiden sammen med et forslag til et budget for hvordan forbedringerne skal gennemføres, så man ved selvsyn kan konstatere hvad vi er oppe imod. Dette er holdt som en orienteringssag, og vil ikke blive fremsat som et forslag til beslutning.
Til slut vil jeg gerne gentage grundejerforeningens politik om trailerparkering. Baseret på sidste års beslutning på denne generalforsamling må man ikke længere have sin trailer holdende på fællesarealerne. Det er heller ikke tilladt at have den stående på p-pladserne. Vi har indskærpet dette i flere skriftlige beskeder til alle, og det står også på vores hjemmeside. I må gerne henvise hertil, hvis I bliver generet af trailere i området.
Ellers vil jeg gerne byde velkommen til dette års generalforsamling.
C: Indkomne Forslag
Forslag fra bestyrelsen
1: Forslag fra bestyrelsen om finansiering af asfaltbelægning:
Bestyrelsen foreslår, at vi øremærker de hensættelser, som vi hvert år overfører til sti- og vejfond (i alt 53.400) til årets asfaltprojekt. Endvidere foreslås det, at vi tager det resterende beløb, der mangler (ca. 40.000) fra stifonden, hvor der ved årsskiftet står ca. 80.000. På denne måde kan vi undgå en ekstraordinær opkrævning af kontingent til at dække omkostningerne. Dette forslag indebærer samtidig at vi desværre IKKE bliver i stand til at efterleve beslutningen fra sidste års generalforsamling om at lave ny belægning på P-pladsen ved svinget i Engparken. Bestyrelsen er opmærksom på at P-pladsen på Engparken har førsteprioritet, når vi får råd til flere nyanlæggelser.
Bemærkning: Der er blevet aftalt et møde med beboerne for at finde den bedste løsning på parkering på det stykke af Engparken, der grænser op mod skolen. Dette vil blive afholdt, når den nye bestyrelse er konstitueret.
Afgørelse: enstemmigt vedtaget
2: Forslag fra bestyrelsen om tilslutning til UNIOO foreningsportal som er stillet til rådighed af pengeinstitutterne:
Bestyrelsen foreslår, at Grundejerforeningens medlemmer bliver registreret i UNIOO’s medlemsportal med henblik på at gøre kontingentbetalingen elektronisk. Generalforsamlingen anmodes om hjemmel til at bede ALLE medlemmer om at registrere sig i portalen og indbetale deres kontingent elektronisk. Medlemmerne vil blive krævet informationer om: Navn, mailadresse, telefonnummer og fødselsdato.
Hvis forslaget bliver vedtaget, vil bestyrelsen indsamle disse oplysninger og medlemmerne vil blive kontaktet af systemet, hvor de skal registrere deres betalingsoplysninger.
Bemærkning: Der er blevet spurgt ind til hvordan man skal forholde sig hvis man IKKE ønsker at deltage. Vi kan naturligvis ikke tvinge folk med, men vi håber at det bliver så nemt at bruge, at folk vil foretrække at gå med. Der vil blive trykt særlige girokort som vil blive sendt ud til dem som ikke melder sig til. I år vil der derfor være en forsinkelse i betalingsfristen, således at vi får tid til at sætte systemet op og sende invitationer ud. Det vil blive meldt nærmere ud hvornår betalingerne skal forfalde.
Afgørelse: Forslaget er vedtaget.
Øvrige forslag
3: fremsendt af L9. Forslaget går ud på, at man lukker den nye sti på Spireavej, og genåbner den originale sti.
Begrundelse: Den bliver aldrig saltet, og er meget glat at gå på. Den fører direkte ned på p-pladsen, hvor folk der skal afhente og afleverer børn bare bakker ud uden at se sig for og derved opstår der nogle farlige situationer.
Afgørelse: Forslaget i sin nuværende form er forkastet. Men bestyrelsen overtager sagen og sikrer at man kan komme igennem med kørestol, ladcykel og handicapscooter. Det indskærpes overfor de omkringliggende beboere at der skal saltes på rampen, samt til EMJ der salter på vejene.
D: Fremlæggelse af det reviderede regnskab til godkendelse samt budget for det kommende år
Regnskabet har været tilgængeligt på hjemmesiden siden 15. februar og er rundsendt her. Den vigtigste nye budgetpost er udgiften til ny asfalt. Vi forventer at skulle betale 433.000 kr. for at få lagt ny asfalt på vores veje. Specifikationen ligger på hjemmesiden og der er kopier til runddeling. Det er blevet nikket til dette beløb, og Brian fra Kredsløb har skriftligt godkendt vores udregninger.
Vi aftaler med Arkil, som skal udføre arbejdet, hvordan det skal udføres.
Bemærkninger til regnskab og budget: Godkendt uden bemærkninger
E: Valg af 3 bestyrelsesmedlemmer for 2 år
I år er Carsten, Anja og Allan på valg – Noa og Verner er ikke på valg – Anja og Allan har tilbudt at fortsætte.
Carsten genopstiller ikke. Gitte Spireavej, 30, er valgt til nyt medlem i bestyrelsen.
Valgt til Bestyrelsen: Noa Ligustervej 33, Anja Ligustervej 35 Verner Ligustervej 31, Allan Agervangen 31, Gitte Spireavej 30
F: Valg af 2 suppleanter for 1 år
Nanna Nielsen Agervangen 32.
Thomas fra Agervangen 51.
G: Valg af revisor
Jan Holmelund er genvalgt til revisor.
H: Eventuelt
Det blev fremsat et ønske om at fjerne det trekantbed der står ved p-pladsen i bunden af Ligustervej.
Bestyrelsen vurderer mulighederne, når de tager deres første rundering.